Julen er hjerternes/smerternes fest
Julen er hjerternes smerternes fest
Julen er hjerternes fest, siger man, forstået på den måde, at I julen mærker vi kærligheden. Vi giver en masse kærlighed, og vi modtager en masse kærlighed.
Men hjerte rimer på smerte – og her tænker jeg ikke specielt på os med smertesygdomme, som jo logisk nok mærker smerterne voldsomt, fordi vi overanstrenger os både fysisk og psykisk (vi vil jo så gerne alt det, vi kunne, før vi blev syge, og i julen må vi da kunne tage os sammen!).
Nej, jeg tænker mest af alt på de mennesker, der af forskellige årsager har svært ved at glæde sig over julen – måske minderne om tabet af et elsket og nærtstående menneske er for smertefulde, måske ligger barndommens forfærdelige juleoplevelser og spærrer, så nutidens jul ikke kan ses i et positivt lys, eller måske føler man sig bare selv så mislykket og forkert, at man derfor stiller sig selv udenfor – det kan man jo lige så godt gøre, for det er knap så smertefuldt, som at blive vraget af andre. Ja, der kan være mange grunde til, at mennesker føler, at julen mere er smerternes fest end hjerternes fest.
Møder du et sådant menneske på din vej, så døm ikke dette menneske. Mød det i stedet med et åbent hjerte, lyt, også selv om du ikke kan forstå, for visse ting kan kun forstås af andre, som selv har været tilsvarende igennem, men forstå i det mindste, at dette menneske har været meget igennem, og giv af din medfølelse og af dit kærlige hjerte, del ud af din juleglæde – og husk, at også det lille Jesusbarn blev født helt derude, hvor ingen andre ville være, og den allerførste juleglæde blev delt af fattige hyrder, som ingen regnede for noget.
Glædelig 4. søndag i advent
og glædelig Jul.
